Invitation til generalforsamling 2017

open-door-2

Kære medlem
Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Motionsklubben Pusterummet

Tirsdag den 28. marts 2017, kl. 16.30 i kantinen på Prøvestenen, Birkedalsvej 27, 3000 Helsingør.

Se indbydelse og dagsorden til generalforsamlingen:
Indbydelse og dagsorden til generalforsamling 2017

Efter generalforsamlingen kl. ca. 18.00 inviterer bestyrelsen til et inspirerende oplæg og vinsmagning om vine fra Portugal – rødvin, hvidvin og portvin. Claus fra Prøvestenens Vinhandel kan ikke komme i år, så det bliver hans søn Frederik, som står for vinsmagningen, og Frederik vil ”krydre” det med 1 eller 2 flasker direkte fra Vingården, som ikke importeres til Danmark.
Der vil også blive serveret lidt at spise og brød til vinen.

Hvis du ønsker at deltage i vinforedraget, bedes du af hensyn til bestilling af vin og mad, tilmelde dig hos:
Jeannie Kisbye, mail: jki32@helsingor.dk / Carsten Jensen, mail: cje25@helsingor.dk
Senest mandag den 20. marts 2017, inden kl. 14.00.
Vi håber at se rigtigt mange af vores medlemmer.

pusterummet_Logo_header

På bestyrelsens vegne
Dianna Thrane, formand

 

Nyt tilbud: Quick Spin 30 minutter

spin

Fra torsdag den 2. marts 2017 og hver torsdag fremover tilbyder Pusterummet Quick Spin i 30 minutter fra kl. 17.15 – 17.45.

Tilbuddet er både for øvede og nybegyndere.

Tilbuddet er primært tænkt som supplement til tirsdagsholdet, eller for jer som synes, at 1 times spinning er for lang tid,  eller som opvarmning til andre træningsøvelser i Pusterummet.

Instruktør er Lars Thielke.

Indendørsfodbold i Snekkerstenhallen hver fredag kl. 13.00?

indendørs fodboldt

Er du til indendørsfodbold har Pusterummet et godt tilbud til dig.

Hver fredag i vinterhalvåret spiller vi fodbold i Snekkerstenhallen, Agnethevej, fra kl. 13.00 til ca. 15.00.
Der er ikke specielle krav ud over et lille kendskab til fodbold, og tilbuddet er både for herrer og damer.

Du medbringer selv dit træningstøj og indendørs træningssko.

Hvis du vil være med på holdet, kan du sende en mail til Carsten Jensen, cje25@helsingor. Så kommer du også med på maillisten.

Vi spiller indendørs indtil udgangen af april.

Der er kommet huller i vores nye trægulv i den store træningssal

Der er tale om 6-7 relativt store huller/fordybninger i den bagerste del af lokalet mellem stolpe og boldreol. Det kan se ud som om, der er tabt noget tungt (vægte/vægtstænger eller lign.)

Er der nogen som ved, hvem eller hvad der har forårsaget det, vil vi meget gerne høre fra jer. Vi tænker der er tale om et uheld og vil blot i kontakt med pgl. eller nogle der har observeret, hvad der er sket således at vi kan forebygge, at noget lignende sker igen.

Kontakt venligst formand Dianna Thrane, på tlf.: 49282964 eller mail: dth46@helsingor.dk

Mvh. Bestyrelsen

Test af højtalervarslingsanlæg

G4S er snart færdig med installation af brand- og højtalervarslingsanlæg på Prøvestenen.
I den forbindelse, skal G4S foretage lydprøve i samtlige lokaler, hvilket vil være temmelig generende for tilstedeværende.

Derfor vil dette ske torsdag den 17. november i tidsrummet 18:00 – 23.00 samt lørdag den 19. november i tidsrummet 07:00 – 21.00

Angående placering af træningsmaskiner

Nu er kredsløbsmaskinerne flyttet og nogle har måske bemærket, at løbebåndende er placeret med fronten mod væggen. Dette er umiddelbart gjort af leverandøren, med tanke på sikkerheden i brugen af løbebåndene.
Bestyrelsen er i dialog med både leverandør og brugere om placeringen, for at se hvordan vi kan placere dem mere hensigtsmæssigt.

Idèer modtages gerne på tavlen i Pusterummet eller ved mail til formand Dianna Thrane: dth46@helsingor.dk

Mvh. Bestyrelsen

Begrænset adgang i Pusterummets fitnesslokale i uge 42

-Fra onsdag morgen d. 19. oktober til fredag eftermiddag d. 21. oktober

I denne periode bliver der nogle steder lagt ny gulvbelægning og derfor kan Kredsløbsmaskiner ikke benyttes og visse områder må ikke betrædes. Se på den vedhæftede plantegning hvor områderne, der ikke må betrædes er markeret med rødt.

Fredag fra kl. 10.00 til ca. 14.00 kan der pga. serviceeftersyn IKKE trænes i fitnessmaskiner (incl. Kredsløbsmaskiner og spinningscykler).

Mvh. Bestyrelsen

EFTERLYSNING – Rygklapperen

Hvem har lånt massagepuden, kaldet ”rygklapperen” fra Pusterummet?

rygklapper

Et medlem blev i sidste uge henvist til at bruge ”rygklapperen” af vores fitnessinstruktør, men de måtte desværre konstatere, at den ikke hænger i wellnessrummet, som den plejer :o(

Vi tænker, at nogle har lånt den og glemt at aflevere den tilbage? Dog må den ikke fjernes fra Pusterummet og den bedes derfor hænges tilbage med det samme således, at alle medlemmer har gavn af den.

MVH. Bestyrelsen i Pusterummet