Corona lukker Pusterummet fra 9.12.2020 og foreløbig til 17.1.2021

 

 

Pusterummet lukker midlertidigt ned for alle indendørs aktiviteter

Som en konsekvens af Regeringens udmelding den 7. december 2020 omkring udviklingen af Corona situationen indstilles alle indendørs aktiviteter i Pusterummet i perioden fra og med den 9. december til og med den 17. januar 2021.

Det gælder både i motionslokalet på Prøvestenen, som lukkes og aflåses fra onsdag morgen – individuelt og hold, samt badminton, gymnastik og fodbold, der træner på andre lokationer i Kommunen.

Pusterummet har ét fast udendørs hold, nemlig vores gå-hold, hvor man går ture i skoven sammen med en instruktør. Læs mere herom på vores hjemmeside www.mk-pusterummet.dk

Derudover er bestyrelsen i dialog med yoga instruktøren, der gerne vil genoptage online træningen via Facebook samt med instruktørerne fra cirkeltræning og puls og styrke, som arbejder på at finde en udendørs løsning.

Vi melder mere ud herom på vores hjemmeside, så hold dig opdateret på denne.

Med håb om at vi snart kan genoptage den normale træning igen, vil bestyrelsen i Pusterummet ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Tak for jeres forståelse og det gode humør I alle har bidraget med for, at få tingene løst og til at glide i Pusterummet.

På gensyn

Bestyrelsen

Bookmark the permalink.

Comments are closed.