Nye restriktioner pga. Corona

 

Den seneste udmelding om de nye restriktioner omkring Corona vedrører også Pusterummet.

Pga. forsamlingsforbuddet er alle hold i Pusterummets regi reguleret til, at der nu kun kan være 9 deltagere samt én instruktør.

De berørte hold har lidt forskellige løsninger. Deltagere på sundhedsholdene er underrettet via bestyrelsen. Deltagere på gymnastikholdet er underrettet via deres instruktør. Deltagere på yogaholdet er underrettet via bestyrelsen – OBS, der oprettes et ekstra yogahold (lige på trapperne), tjek hjemmesiden, hvor der meldes ud, når holdet skydes i gang.

Har I ikke hørt noget og er I i tvivl om hvorvidt I har plads på jeres respektive hold, er I velkomne til at kontakte jeres instruktør eller bestyrelsen.

Forsamlingsforbuddet gælder i øvrigt for hvert rum – dvs., der må max være 10 personer i hvert lokale. Dette betyder også, at der godt må være holdtræning samtidig med at nogle træner i det store fitnesslokale.
Træner du på hold og venter på at komme til, må man altså ikke tage ophold i det store fitnesslokale hvis antallet af personer overstiger 10 personer – da må man vente i gangarealet udenfor.

Vedr. krav om mundbind eller visir – så har Kulturministeriet slået fast, at man kun skal bære mundbind/visir til og fra omklædningsrummet eller selve træningslokalet (hvis man ankommer omklædt). Dvs. der er ikke krav om mundbind når man træner.

Bestyrelsen henstiller i øvrigt til, at I alle viser ekstra stort hensyn og omhu i forhold til retningslinjerne med afstand, hygiejne, afspritning af maskiner og udstyr mv. Og så husk, at du IKKE må benytte Pusterummet hvis du bare har de mindste symptomer på Corona, men at du da skal følge myndighedernes vejledning om at gå hjem, isolere dig og blive testet for Corona.

Mvh. Bestyrelsen

Bookmark the permalink.

Comments are closed.