Kære medlem af Pusterummet
Bestyrelsen i Pusterummet er opmærksom på EU`s nye dataforordning, som trådte i kraft den 25. maj 2018.
I henhold til dataforordningen skal vi oplyse foreningens medlemmer om, hvilke personoplysninger vi opbevarer om hvert medlem, og det enkelte medlem skal være indforstået med, at foreningen har de oplyste personoplysninger.
Foreningen har registreret oplysninger om dit navn, indmeldelsesdato, fødselsdato., køn, adresse, telefon, arbejdssted og mailadresse.
Formålet med denne registrering er, at foreningen kan have et medlemsregister. Oplysningerne bruges til kontingentopkrævning via løntræk, holdtilmelding i SuperSaas, og til at udsende indbydelse til generalforsamlingen, orienteringsbreve og information vedrørende aktiviteter i Pusterummet.
Pusterummet er medlem af Firmaidrætten og kan gøre brug af Firmaidrættens tilbud. Derfor sendes oplysninger om medlemmerne (navn, fødselsdato, adresse, køn) til Helsingør Firmaidræt en gang om året til brug for Firmaidrættens årlige opgørelse. Firmaidrætten er underlagt samme krav i forhold til dataforordningen.
Vi skal oplyse:
- at du har ret til at gøre indsigelse imod, at vi har disse oplysninger,
- at du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret,
- at du har ret til at få dem rettet, hvis der er fejl,
- at vi sletter oplysningerne, hvis medlemskabet af foreningen ophører,
- at du kan klage til Datatilsynet.
Kontaktperson vedrørende medlemsregister er: kasserer Carsten Jensen, mailadresse: cje25@helsingor.dk.
Venlige hilsner
Pbv
Formand Dianna Thrane