Nye massagestole

Bestyrelsen har investeret i 2 nye og meget lækre massagestole.

Vi håber, at I tager godt imod dem og passer på dem.

Vi har også indkøbt et Shake Board, som snarest muligt tilbydes til medlemmerne.

Bedste hilsner

Bestyrelsen

 

Lugtgener i Pusterummet

Kære medlemmer

Bestyrelsen har modtaget flere henvendelser om meget slemme lugtgener i Pusterummets lokaler. Vi har inspiceret lokalerne flere gange og er kommet til den konklusion, at lugtgenerne er værst når og umiddelbart efter der har været trænet ihærdigt. Lugten kan simpelthen ”hænge” i lokalerne.

Vi har forhørt os via nogle af de etablerede fitnesscentre og er blevet oplyst om, at det kan komme fra det træningstøj man bruger. Meget af det træningstøj der bruges i dag kan kun vaskes på 30 grader, hvilket ikke fjerner lugten af sved helt – dvs. når man benytter det igen, vil det meget hurtigt komme til at lugte meget grimt, hvilket man ikke altid selv bemærker.

Anbefalingen er, at man bruger særligt vaskemiddel til sportstøj, som fjerner lugten. F.eks. Rodalon Sportsvask (kan købes i Matas).

Bestyrelsen håber at der tages positivt imod denne henvendelse – at vi på den måde kan hjælpe hinanden, så vi alle kan være her.

Mvh. Bestyrelsen

Salg af brugt inventar

Kære medlemmer

Bestyrelsen har ryddet op i motionslokalet og lagerrummet og har nu effekter, som vi udbyder til salg.

De tilbydes til medlemmerne først. Efter 20.5.2025 annonceres ikke solgte effekter på Køb og Salg på Kilden.

Send mail til Carsten Jensen cje25@helsingor.dk, eller Jeannie Kisbye jki32@helsingor.dk, hvis du er interesseret. 

Betaling sker til Pusterummets konto i Danske Bank 1551-0002176270. 

Det drejer sig om følgende effekter. Brug også gerne linket her  Til salg pusterummet

  • Wire cykellås m/2 nøgler                                                                 30 kr. ER SOLGT
  • Wire cykellås m/2 nøgler                                                                 30 kr. ER SOLGT
  • Bordfodbold Huttel Hut                                                                    400 kr. ER SOLGT
  • Tartus massagebriks, lyseblå, L190 x B60 x H60-75 inkl. taske
  • Nypris 3.680 kr.                                                                              1.200 kr.
  • Monark kondicykel 928E, nypris 40.000 kr.                                       2.000 kr. ER SOLGT
  • Monark kondicykel 928E, nypris 40.000 kr.                                       2.000 kr.
  • (828E er til salg brugt 3.500 – 927E er til salg for 8.000 kr.)
  • STA-500 Stereo PA amplifier, 600 W, ubrugt. Nypris 1.739 kr.            1.000 kr. 
  • Innosol Lucia lysterapilampe, nypris 2.795 kr.                                   1.500 kr.
  • Udstillingsmontre hvid stål L105 x B50 x H 95                                  1.500 kr.
  • Sofabord fra Jysk L115 x B60 x H50                                                 200 kr.
  • 3-pers kunstlæder sofa L200 x D77 x H53                                        500 kr.
  • ELEX 50 kg vægtsæt                                                                       400 kr.

Gå Hold starter op onsdag 19.3.2025 og hver onsdag

Kære jer,

Så står foråret og sommeren for døren med lovningen om varme og lyse dage – så fra den 19.3.2025 slår vi igen dørene op og kommer ud på gå ture med Pusterummet.

Vi mødes ved Prøvestenen, mellem Sundhedshuset og Borgerservice, kl. 15.45

Hvis kun to er meldt til bliver turen aflyst

Jeg glæder mig så meget til at se jer igen, og håber vi får nogle dejlige timer sammen og fantastisk vejr.

Heidi Hvam West

Uforstyrret arbejdstid tirsdag eftermiddag og onsdag formiddag

Kære brugere

Helsingør kommune har indført uforstyrret arbejdstid i tidsrummet tirsdag fra 14.00 til 15.30 og onsdag fra 9.00 til 11.00.

Derfor er det særligt vigtigt, at der helst ikke spilles musik i disse perioder, da der er arbejdspladser oven over Pusterummet.

Brug ear plugs.

I øvrigt gælder reglerne fortsat for dæmpet musik i arbejdstiden fra ca. 8.00 til 17.00, men med særlig opmærksomhed på de nævnte perioder.

Bedste hilsner og god træning

Bestyrelsen

Information om Yoga holdet

Da der har været efterspørgsel på om der kunne oprettes et ”begynder” yogahold har vi fundet frem til følgende løsning, som vil tilgodese både de der endnu ikke har så stor erfaring med yoga, de der evt. måtte have skånehensyn rent fysisk, samtidig med at garvede yoga gængere og deltagere der allerede går på onsdagsholdet, kan give krop og sind en ekstra forkælelse.

Selvom man ikke har hverken skånehensyn eller stress, så vil det fungere som en god måde at forebygge disse tilstande.

Intuitiv Yoga v./ Iben Segefjord – mandage 17.45-19.15 – undtagen hver den første mandag i måneden – holdet starter med nedenstående indhold i efterårsferien, mandag d. 14 oktober, så hvis du er nysgerrig, har prøvet yoga før eller ej, er tung eller let, ung eller ældre, i fuld vigør eller mere stille kropsligt – vil dette være et hold for dig der gerne vil afprøve yoga – eller bare lære lidt mere om Restorative yoga meditation og mindfullness. Balancerer nervesystemet og afhjælper bla. stress og angstlignende tilstande.

 Intuitiv Yoga er en yogaform som vil have fokus på at genfinde evnen til at mærke sig selv, hvis man har tabt den lidt af ”syne” i hverdagens til tider krævende hvirvelvind, udforske sin egen krop og sinds muligheder og grænser.

Med stressreducerende og restituerende øvelser som fokuserer mere på åndedrætsøvelser, meditations- og mindfulnessøvelser, vil dette yogahold være mindre fysisk udfordrende end eksempelvis onsdagsholdet.

Deltagere der vant til den lidt mere fysisk udfordrende yoga der undervises i på onsdagsholdet, kan stadig have gavn og glæde af at dykke lidt dybere ned i den stressreducerende og mentale del af yoga, hvor vi vil lave flere åndedrætsøvelser, vi vil typisk ligge længere i de enkelte øvelser og tilføje meditation/mindfullness undervejs. Det vil være øvelser fra den gren af yogaen der kaldes: ”Restorative Yoga” hvor man i stedet for at bruge en masse kræfter og balance i øvelserne, blot kan placere kroppen i gavnlige asanas, og på den måde støtte kroppen i at hele fra overbelastning/stress/udbrændthed.

Afspænder kroppen, vækker restitution og giver mental ro.

De bedste hilsner

Iben, instruktør

 

 

Husk at aflevere din nøgle til skabene i omklædningsrummene

Skabene i omklædningsrummene er ikke personlige.

De er til brug mens du træner. Og når du er færdig skal nøglen blive i.

Vi har desværre konstateret at min. 6 skabe er aflåst uden nøgle – og der er ingen som træner i Pusterummet her til morgen.

Der er derfor nogle som har taget nøglen med sig. Det dur ikke.

Du skal derfor straks tilbagelevere nøglen, hvis du har taget den med.

hilsen og god dag

Bestyrelsen

 

Brug af musik i Pusterummet

Du skal være opmærksom på, at der arbejdes lige over Pusterummets lokaler.

Derfor skal du bruge høretelefoner, når du bruger musik til din træning, hvis du træner indenfor arbejdstiden mellem kl. 8.00- 16.00. Torsdag til kl. 17.00.

Der har været anvendt for høj musik, og vi skal vise hensyn til hinanden.

hilsen og fortsat god træning

Bestyrelsen

 

Husk at benytte faciliteter og hold!

Der er god mulighed for at gøre noget ved kondien både for medlemmer og kolleger, som ønsker at indmelde sig i Pusterummet.

Brug derfor vores dejlige faciliteter og tilmeld dig holdene.

Læs mere  om vores aktiviteter på Pusterummets hjemmeside. Adgang via Kilden eller mk-pusterummet.dk

Sportslig hilsen fra Bestyrelsen