Kære medlemmer
Bestyrelsen har modtaget flere henvendelser om meget slemme lugtgener i Pusterummets lokaler. Vi har inspiceret lokalerne flere gange og er kommet til den konklusion, at lugtgenerne er værst når og umiddelbart efter der har været trænet ihærdigt. Lugten kan simpelthen ”hænge” i lokalerne.
Vi har forhørt os via nogle af de etablerede fitnesscentre og er blevet oplyst om, at det kan komme fra det træningstøj man bruger. Meget af det træningstøj der bruges i dag kan kun vaskes på 30 grader, hvilket ikke fjerner lugten af sved helt – dvs. når man benytter det igen, vil det meget hurtigt komme til at lugte meget grimt, hvilket man ikke altid selv bemærker.
Anbefalingen er, at man bruger særligt vaskemiddel til sportstøj, som fjerner lugten. F.eks. Rodalon Sportsvask (kan købes i Matas).
Bestyrelsen håber at der tages positivt imod denne henvendelse – at vi på den måde kan hjælpe hinanden, så vi alle kan være her.
Mvh. Bestyrelsen